Behandling

  • Forside
  • Behandlinger
  • Priser
  • Profil

Hvad taler man med en psykolog om

Der kan være mange grunde til at gå til en psykolog og det varierer fra person til person. Fælles for de fleste er som oftest, at der er behov for at tale med en professionel person, der kan tilbyde én et rum, hvor det er muligt at få en ny forståelse af sin livssituation. Når man vælger at rette henvendelse til en psykolog, er der således et behov for at tale med en person, som forholder sig professionelt og ikke dømmende til de vanskeligheder, man møder i livet.

Jeg kan hjælpe dig med at rumme dine følelser og skabe klarhed over dine tanker. Sammen finder vi vej gennem den kompleksitet, som på en eller anden måde har ophobet sig hos dig. Indsigt kan gøre det nemmere at rumme og bearbejde de følelser, der kommer på tværs og hindrer dig i at gøre det du ønsker.

Første samtale er af en afklarende samtale, hvor du fortæller, hvad du vil have hjælp til. Formålet er at undersøge om psykologisk rådgivning eller terapi er noget du kan bruge, og først herefter aftales et eventuelt behandlingsforløb.

Alle henvendelser behandles fortroligt og som psykolog er jeg underlagt tavshedspligt. Jeg følger Dansk Psykologforening og arbejder efter de Etiske Principper for Nordiske Psykologer.

Du kan med en henvisning fra din læge få tilskud til psykologbehandling, hvis du tilhører en af nedenstående grupper/personkredse. Tilskud fås kun hos psykologer med ydernummer:

  • røveri-, volds- og voldtægtsofre.
  • trafik- og ulykkesofre.
  • pårørende til alvorligt psykisk syge personer.
  • personer ramt af alvorligt invaliderende sygdom.
  • pårørende til personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom.
  • pårørende ved dødsfald.
  • personer, der har forsøgt selvmord.
  • kvinder, der, som følge af misdannelser eller lignende ved barnet, får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge.
  • personer, der inden det fyldte 18. år har været udsat for incest eller andre seksuelle overgreb.
  • personer med let til moderat depression fra 18 år.
  • personer med let til moderat angstlidelse, herunder let til moderat OCD fra 18 år.

Gratis psykologhjælp til unge mellem 18 og 21

Unge mellem 18 og 21 år er som en midlertidig forsøgsordning berettiget til gratis psykologhjælp for angst og depression (kat. 10 og 11) i perioden fra 1. juli 2018 til 31. december 2021.

Børn og unge under 18 (obs – jeg arbejder udelukkende med voksne).

Børn og unge under 18 år er også berettiget til psykologhjælp efter praksisoverenskomsten. Dog ikke ved kategori 10 og 11.

Husk henvisning fra din læge

Du kan ikke automatisk få en henvisning, hvis du har været udsat for en eller flere af de anførte hændelser. Din læge skal skønne, at du befinder dig i en krise, som er udløst af det, du har været udsat for.
Lægen kan som udgangspunkt henvise dig til psykologhjælp inden 6 måneder efter den begivenhed, der er grunden til, at du ønsker psykologhjælp.

Henvisning kan dog også udstedes senere og skal i alle tilfælde udstedes senest 12 måneder efter den udløsende begivenhed. (Tidsbegrænsningen gælder ikke i forbindelse med incest/seksuelle overgreb eller depression.)

Hvis du er udsat for flere hændelser, giver hver hændelse mulighed for tilskud til psykologbehandling efter samme retningslinjer.

En henvisning giver ret til max. 12 samtaler, dog kan let til moderat depressive og angste opnå op til 2 x 12 samtaler efter henvisning fra egen læge.

Hvis du skifter psykolog

Henvisningen gælder stadig, selv om du skifter psykolog i forløbet. Fortæl blot den nye psykolog, at der er tale om et skift, så tager psykologen kontakt til regionen og får oplyst, hvor mange konsultationer, du har tilbage på henvisningen.

 

Kontakt

  • Adresse: Vestergade 44, 4600 Køge
  • Telefon: 60 82 99 51
  • Mail: info@piadamkier.dk
  • CVR: 33022743

Genveje

  • Behandlinger
  • Profil
  • Kontakt
  • Privatlivspolitik

© 2026 Psykolog Pia Damkier Hansen